23.50: Vandet er nu steget tre meter over kølen i den forreste ende af skibet.
15. april 1912 00.00: kaptajn E. J. Smith er blevet vækket og har overtaget kommandoen. Konstruktøren Thomas Andrews og kaptajn E. J. Smith inspicerer skibet og konstaterer at det ikke står til at redde. Postrummet er allerede ved at fyldes med vand. De beregner at Titanic vil kunne holde sig flydende i ca. halvanden time.
00.05: Passagererne vækkes og redningsbådene klargøres. selv om de fyldes er der kun plads til 1178 af de 2227 der er om bord. Vandet skyller ind over squasbanen som ligger 10 meter over kølen.
00.15: Telegrafisten Jack Phillips får nu travlt med at sende de første nødsignaler, som opfanges af Olympic, Mount Temple, Frankfurt, Brima, Baltic, Virginian. Damperen Carpathia reagerer på nødsignalerne, den ligger ca. 110 km. borte. De første signaler Jack Phillips og Harold Bride sender er af den gamle type CQD, men kort tid efter kommer Bride i tanke om at der er vedtaget et nyt nødsignal "SOS" (Save our Souls ). Det var første gang nødsignalet SOS blev brugt. Titanic´s position bliver beregnet til 41o,46´N, 50o14´W af Fjerdestyrmand Boxhall. Radiotelegrafisten Cyril Evans på California var gået til køjs efter den fornærmede afvisning. I radiorummet står nu tredjestyrmand Charels Groves, som syntes at alt dette nymodens udstyr var sjovt. Han pillede lidt ved nogle knapper, fordi han ville prøve at komme i kontakt med det skib han kunne se lanternerne på.
00.25: vandet står nu 15 meter over kølen i forenden. Carpathia svarer blandt mange på de nødsignaler hun udsender. Kaptajnen ( Arthur Roston ) beordrer fuld kraft frem mod Titanic, selv om han havde svært ved at tro på at nødsignalerne var ægte. Han presser skibet frem med hele 17 knob, hendes servicefart er ca. 15 knob.
00.30: Kaptajn Smith gav ordre til sine
styrmænd om at hjælpe kvinder og børn op i redningsbådene. De
fleste passagerer stod nu oppe på båddækket iført
redningsveste.
Både Førstestyrmand Murdoch, der havde ansvaret for styrebord
side og andenstyrmand Lightoller, der tog sig af bagbord side,
havde svært ved at overtale folk til at gå i bådene.
Selv om stævnen lå dybere og den tordnende, hvæsende damp som
blev lukker ud af kedlerne, var der ikke mange der var villig til
at gå i redningsbådede, fordi det store skib virkede mere
sikker end en lille redningsbåd. Orkesteret havde fået besked
på at gå op på dækket og begyndte at spille et potpourri af
lystige melodier ved indgangen til den store trappe.
00.45: Eller måske lidt tidligere - blev den første båd sat i vandet, det var styrbords båd nr. 7, der kunne være 65 mennesker i den, men der var kun 28 om bord. Der blev affyret fem hvide nødraketter med fem minutters mellemrum. Disse raketter ses på California men tolkes ikke som nødraketter, men som festfyrvækeri.
00.55: Titanics stævn ligger markant dybere -
bagbords båd nr. 6 er sendt af sted med Margart
"Molly" Brown som var grebet om livet og uden
yderligere dikkedarer var blevet anbragt sammen med de 27 andre i
båden. Da andenstyrmand Lightoller opdager, at der kun er et
besætningsmedlem i båden får den midaldrende kemikaliefabikant
Arthur Peuchen lov til at glide ned af knudetovene til båden.
Båd nr. 5 i styrbord side sættes i søen med kun 41 passager
ombord, og lige efter kommer båd nr. 3 med 32 ombord, hvor de 11
er besætningsmedlemmer.
| Til startsiden. | Til side 3. | Til side 5. | Til top. |
| 20 - 02 - 2000 | |
|
Hjem. |
Siden er opdateret 20 - 10 - 2001.