Du er nu havnet på Henrik´s Hjemmeside.
Hvor du kan læse om Titanic og hendes søsterskibe -
Nu da filmen Titanic har skabt
fornyet interesse, syntes jeg lige, at jeg ville skrive noget om
Titanic,
fordi myten altid har haft min interesse. Det har nok noget at
gøre med alle de teorier der igennem tiden er blevet fremsat om
årsagen til forliset, som kostede over 1500 mennesker livet i
atlanten på
den kolde 15. april 1912, på sin jomfrurejse. Dertil kommer at
Titanic først blev fundet 73 år efter at det sank 645 kilometer
sydøst for Newfoundland på 4000 meter vand. Navnet på skibet
passer alt for godt ind i den sammenhæng. Titanerne var en
græsk gudeslægt, som stod for overmod, styrke og dumdristighed.
De udfordrede de olympiske guder - og tabte.

Titanic blev bygget på Harland
& Wolf skibsværftet i Belfast, Nordirland for The White Star
Line.
Der blev aldrig indgået nogen egentlig kontrakt eller pris,
fordi Titanic skulle være det mest luksuriøse
passagerskib, der nogensinde var bygget. The White Star Line
betalte promte de regninger som
værftet sendte, de løb op i hele 27 mio. kroner i datidens
mønt. For det beløb fik The White Star
Line hele 46.000 tons stål, plys og palisander. Titanic blev
udstyret med en meget stor smedejerns-
og glaskuppel som sendte lyset 4 - 5 etager ned ad den store
trappe.
Harland & Wolf
påbegyndte bygningen af Titanic den 31. marts 1909 ved siden af
søsterskibet
Olympic, som var ved at vokse sig stor. Olympic blev søsat et
år før Titanic. Titanic var et ud af tre
søsterskibe: Olympic, Britannic og Titanic.
Bygningen af Titanic.
|
|
|---|
Motoren bestod af tre
gigantiske maskiner, de to af maskinerne var
tregangsdampmaskiner, den
sidste var en lavtryksdampturbine og maskineriet fik damp fra
hele 25 kedler. De tre dampmaskiner
frembragte tilsammem 46.000 hestekræfter. Hver af de gigantiske
dampmaskiner drev hver sin skrue
som var hele 7,16 meter i diameter. Turbinen drev midterskruen og
de andre sideskruerne. Dette
maskineri var i stand til at sende Titanic af sted med næsten 24
knob, servicefarten var 21 knob, men
man afprøvede aldrig manøvredygtigheden ved top fart.
Prøvesejladsen varede kun 8 timer, fordi
man var sikker på, at man havde bygget et fejlfrit og perfekt
skib.
Titanic var i stand til at
standse på kun 800 meter, hvilket er meget imponerende, når man
tænker på
at en olietanker er 3 - 4 kilometer om at standse.
Det blev sagt at Titanic var
"synkefrit", fordi det var muligt at opdele skibet i 16
store adskilte rum.
De kunne udløses fra kommandobroen. Titanic var i stand til at
holde sig flydende med vand i 4 ud
af de 16 rum, men ikke 5 rum som det skete. Konstruktøren vidste
at Titanic ikke var synkefrit, fordi
vandet kunne komme over adskillelserne i toppen. Grunden til at
Titanic holdt sig flydende i næsten
3 timer skyldtes opdelingen. Titanic var helt præcis to timer og
fyrre minutter om at synke.
| Besøg nr. |
Til K & H Homepage. | Til side 2. | Til
top |
| 20 - 02 - 2000 | Hjem. |
Siden er opdateret 20 - 10 - 2001.